Mexicansk suppe
Smagfuld suppe med oksekød.
Indrømmer gerne på forhånd – denne suppe er ikke et kønt syn, men DET er smagen. Perfekt til en råkold dag.
Suppe med oksekød, Taco krydderi og Taco salsa. Jeg bruger mild salsa, men hvis du er til stærk mad – så brug hot salsa.
Opskriften er til 4 personer.
Velbekomme og god fornøjelse.

Ingredienser:
- 500 g. hakket oksekød
- 2 løg
- Lidt olie til stegning
- 3 tsk. paprika
- 3 tsk. Taco krydderi
- 1 glas Taco salsa mild eller hot
- 2 røde peberfrugt
- 15 dl. vand
- 3 terning oksebouillon
- Salt
Tilpas mængde.
Man kan nemt tilsætte mere hakket oksekød. Jeg bruger med vilje “kun” 500 g. hakket oksekød, for at mindske mængden af kød. Mængden af vand kan også tilpasses (1 terning til 5 dl. vand)
Suppen har ikke udseendet med sig, men det opvejer smagen 100 %. Den er perfekt, at have i fryseren til en råkold dag.
Den er et sikkert hit både hos børn og voksne.


Sådan gør du
Rens peberfrugterne og skær dem i tern. Pil løget og snit det fint.
Svits kødet godt af i en gryde i lidt olie. Tilsæt løg og lad det kort svitse med.
Tilsæt paprika, Taco krydderi, salsa og peberfrugt.
Vand og bouillonterninger tilsættes og små koger i 30 minutter.
Smages til med salt.
Server suppen med brød til.
Prøv et Oreganobrød – det passer perfekt til.
0 kommentarer